Har du lyst til at høre mere?

Mafia Island – en perle på Afrikas kyst

Mafia Island ligger tæt ved Tanzanias kyst ud for det enorme safari område Selous. Marineliver er fantastisk både til dykning og snorkliv og rangerer højere end den kendte naboø, Zanzibar. Mafia Island har ikke så mange hoteller. Dem, der er, er nogenlund ens i standard, og det er lidt over middel. Turismen har stadig ikke for alvor taget fat på øen, hvorfor det autentiske indtryk er helt i top. Bæredygtighed og miljøvenlighed er omdrejningspunkter for øens mange beboere, og dette afspejler sig i høj grad i kulturen. Mafia Island er stedet, hvor man kan snorkle med hvalhajer i perioder af året, se skildpadder blive udklækket, besøge en landsby, hvor man bliver modtaget som selveste Dr. Livingstone. Som, vi skriver, er det en perler ved Afrikas kyst. Det er stedet hvor oplevelserne er massive, men forvent ikke det fine femstjernet. Befolkningen er venlige og taler ikke specielt godt engelsk. Maden er generelt god.

Mafia Island ligger ca. 25 km fra Tanzanias kyst, 130 kilometer syd for Dar es Salaam. Der er daglige flyforbindelser til/fra Dar es Salaam, Zanzibar, Selous og Arusha. Det vil sige, at Mafia Island kan kombineres med alle safariture i Kenya og både det nordlige (Ngorongoro og Serengeti) og sydligere (Ruaha, Selous og Mikumi) Tanzania.

Mafia Island er en af flere øer i en mindre ø-gruppe og en del af Mafia Island Marine Park. Grundet beliggenheden mellem Rufiji deltaet og Det Indiske Ocean er diversiteten i livet under havoverfladen den største i Østafrika. Marinelivet tæller 400 arter af fisk herunder den søelefanten “dugong” og omkring 50 arter af koraller.

Chole bugten er et af områdets populære steder, og med en dybte på 5-27 meter er her velegnet for både snorklere og dykkere.

Mafia Island er en “away from it all” oplevelse. Turismen er ikke nævneværdigt udviklet og indkvarteringsmulighederne begrænset. Vi foreslår enten Butiama Beach, Kinasi eller Pole Pole. Alle med en god standard og fantastisk “value for money” sammenlignet med andre af Det Indiske Oceans hoteller. Standarden er god begge steder – Pole Pole er lidt dyrere og højere standard og matcher godt niveauet af de bedste safarilodges i Kenya og Tanzania. Butiama Beach er et rigtigt godt valg – specielt i perioden juli til november, da hotellet ligger på øens læside. Butiama Beach matcher niveaumæssigt hoteller, der koster mere end det dobbelte på Zanzibar. Kinasi ligger ved Chole bugten og har eget dykkercenter og både. Fantastisk udsigt til havet.

Start din rejseoplevelse allerede nu. Bestil privat foredrag.

For 30 år siden rejste jeg på safari til Afrika for første gang. Det har været fantastiske år med rigtig mange rejser på egen hånd, med min familie og som safariguide. Intet er ændret hvad angår min interesse og begejstring for dyrelivet og sletterne - og jeg elsker at fortælle om Afrika og arrangere oplevelser - for alle der har rejsetanker i retning af Afrika.

Livingstone Safari er lige netop dem man ikke skal gå udenom når man planlægger en rejse. Vi arrangerer rejser i alle prisklasser og du kan være helt sikkert på at vi gør det rigtigt, og at vi vejleder dig omkring alle de vigtige forhold om rejsen - inden du beslutter dig.